RUDERSDAL: Kommunalbestyrelsen i Rudersdal har ansat Thomas Bille som ny vicekommunaldirektør efter indstilling fra et enigt ansættelsesudvalg, oplyser kommunen.
Thomas Bille tiltræder stillingen 1. marts 2020. Den har været ledig siden 1. december sidste år, hvor Birgitte Lundgren blev udnævnt til ny kommunaldirektør.
Thomas Bille, 48 år, kommer fra en stilling som leder af afdelingen for robotteknologi hos Droids Agency, der er et it-konsulenthus specialiseret i digital automatisering.
Tidligere har han beklædt forskellige stillinger i Gentofte Kommune, senest som direktør frem til 2016 med ansvar for ældre og sundhed, social og handicap, beskæftigelsesområdet samt erhvervsområdet. Han har derudover joberfaring fra Hovedstadens Sygehusfællesskab, Deloitte Consulting og KL.
Thomas Bille er uddannet cand.scient.adm. og har gennemført lederuddannelse i Gentofte Kommune.
Borgmester Jens Ive (V) udtrykker stor tilfredshed med valget af ny vicekommunaldirektør. Han siger: 'Thomas Bille har mange års kommunal erfaring inden for de fagområder, han bliver ansvarlig for. Samtidig bringer han en indgående viden og konkret erfaring inden for særligt digitaliseringsområdet med sig fra sit nuværende job i et privat konsulentfirma. Derved er Thomas et meget stærkt supplement til vores nuværende direktion. Jeg glæder mig til det fremtidige samarbejde.'
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.